Syng dig fri

...

Gennem din stemme kan du transformere selvkritik til selvværd, du kan transformere angst og frygt til styrke og glæde.

Du kan transformere din ensomhed til at føle dig som en del af et fællesskab. Du er ikke alene. Og din stemme er et redskab, som du kan bruge, når du føler dig svag.

Du kan synge dig stærk og glad. Det kræver ikke en god sangstemme, men villighed og mod. På denne sangterapeutiske workshop FÅR DU MULIGHED FOR AT SYNGE SOLO og gå igennem din egen stemmerejse foran andre.

Gruppen støtter hinanden, og du får mulighed for at komme i kontakt med din urkraft, og synge dig fri af negative opfattelser af dig selv, og blive den smukke og strålende person du er.

Medbring en sang du har øvet dig på, og som du gerne vil dele, et tæppe, et liggeunderlag, og lad de stramme jeans blive hjemme.

I workshoppen vil bl.a. indgå samtale, åndedrætsøvelser, fysiske øvelser, afspænding, meditation, toning (tonen fra himlen) og lydhealing. Det kræver ikke en god sangstemme, eller at man er stærk i sangteknik. Alt hvad det kræver er villighed og mod. 

Kontakt mig gerne på mail eller telefon, hvis du har spørgsmål: 20 95 82 29 / birgittewarberg@hotmail.com

 Medbring liggeunderlag, pude og tæppe.

  • Nummer 181203 - Syng dig fri
  • Start 11.03.18 kl. 10:00-14:00
  • Underviser(e) Birgitte Warberg
  • Adresse Præstø skole, Skolevej 15, 4720 (kort)
    musiklokalet
  • Lektioner 5,00
  • Priser
    Almen   DKK 215,00
Dato Tid Sted Underviser(e) Kort
11.03.2018 10:00-14:00 Præstø skole Birgitte Warberg Kort

Underviser

Birgitte Warberg

Birgitte er uddannet cand. mag. i musik med speciale i sammenhængen mellem krop, psyke og stemme og har taget den 1-årige stemmeterapi-uddannelse Stemmens kraft, samt sangkurser hos Majbritte Ulrikkeholm, Marie Bergman og Anne Rosing-Schow. 
Hun har videreuddannet sig til vokal lydterapeut hos Githa Ben-David. Hun har mange års erfaring med mennesker og stemmer i alle aldre og på forskellige niveauer.