Syng dig fri

...

-       stemmens transformationskraft

Jeg kan tydeligt huske første gang, jeg skulle synge solo foran andre. Det var i ungdomsskolen, og jeg var ca. 12 år og havde meldt mig på et sanghold fredag eftermiddag sammen med nogle andre piger. Sanglæreren sad ved klaveret, og da det blev min tur til at synge blev jeg så nervøs, at jeg var ved at besvime. Og jeg så røde pletter for mine øjne.

På en eller anden måde fik jeg gennemført projektet. Og overlevede J. Og blev glad over at jeg fandt modet til at gøre noget jeg både elskede og frygtede. Heldigvis elskede jeg det højere end jeg frygtede det, og jeg er blevet ved med at synge mig gennem livet.

Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har skulle bryde en mur ned for at kunne synge foran andre. Og jeg har heller ikke tal på, hvor mange gange jeg har følt mig styrket efter at have sunget. Stemmens transformationskraft er meget stærk. Og når vi deler af os selv fra hjertet bliver vi stærkere.

Gennem din stemme kan du transformere selvkritik til selvværd, du kan transformere angst og frygt til styrke og glæde. Du kan transformere din ensomhed til at føle dig forbundet og som en del af et fællesskab. Du er ikke alene. Og din stemme er et alkymisk redskab som du kan bruge, når du føler dig svag. Du kan synge dig stærk og glad. Jeg har prøvet det selv mange gange. Og jeg har set det ske igen og igen hos mange kursister. Det kræver ikke en god sangstemme, eller at man er stærk i sangteknik. Alt hvad det kræver er villighed og mod.

På denne sangterapeutiske workshop er det din tur til at bryde igennem muren og synge solo foran andre. Du vil få mulighed for at finde ind til dit personlige udtryk i et trygt og omsorgsfuldt rum. Og du vil få mulighed for at komme i kontakte med din urkraft og de dybere dele af dig selv. Kom og syng dig fri af negative opfattelser om dig selv og vær den smukke og strålende person du er.

Medbring en sang du har øvet dig på, og som du gerne vil dele, et tæppe + liggeunderlag og lad de stramme jeans blive hjemme. I workshoppen vil bl.a. indgå samtale, åndedrætsøvelser, afspænding af kroppen, fysiske øvelser, energetiske øvelser, meditation, toning, improvisation og lydhealing. Jeg arbejder ud fra Githa Ben-Davids principper samt de erfaringer jeg har gjort mig igennem mit eget virke som sanger og sangunderviser/sangterapeut. Kontakt mig gerne på mail eller telefon, hvis du har spørgsmål: 20 95 82 29 / [email protected]

 Medbring liggeunderlag, pude og tæppe.

  • Nummer 172204 - Syng dig fri
  • Start 26.11.17 kl. 11:00-16:00
  • Underviser(e) Birgitte Warberg
  • Adresse Multicenter Præstø, Rosagervej 37, 4720 (kort)
    Yogasal
  • Lektioner 6,00
  • Priser
    Almen   DKK 240,00
Dato Tid Sted Underviser(e) Kort
26.11.2017 11:00-16:00 Multicenter Præstø Birgitte Warberg Kort

Underviser

Birgitte Warberg

Birgitte er uddannet cand. mag. i musik med speciale i sammenhængen mellem krop, psyke og stemme og har taget den 1-årige stemmeterapi-uddannelse Stemmens kraft, samt sangkurser hos Majbritte Ulrikkeholm, Marie Bergman og Anne Rosing-Schow. 
Hun har videreuddannet sig til vokal lydterapeut hos Githa Ben-David. Hun har mange års erfaring med mennesker og stemmer i alle aldre og på forskellige niveauer.